Han satte sig i spidsen for Storbritannien og styrede sin nation sejrrigt gennem 2. Verdenskrig.
Og selvom han længe har været død og borte, bliver Winston Churchill nu den første premierminister, som indtager hitlisterne i britisk popmusik, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det drejer sig om albummet 'Reach for the Skies', hvor lytterne kan opleve en perlerække af statsmandens udødelige taler akkompagneret af musik.
Orkesteret i det britiske flyvevåben har indspillet albummet for at markere 70 års-jubilæet for "Slaget om Storbritannien", den afgørende slag mellem det britiske og tyske flyvevåben i 1940.
"Det er fantastisk, at vi nu kan tilføje Winston Curchill til en lang liste over officielle hitlistestjerner, som omfatter Elvis, Madonna, Cliff Richard og The Beatles," siger Martin Talbot, direktør i 'the Official Charts Company'.
Winston Chruchill døde i 1965.