Popstjernen Christopher og modellen Cecilie "Cille" Haugaard har sammen købt en lejlighed.
De bliver boende i det 20 lejligheder eksklusive lejlighedskompleks Panterens Bastion på Christianshavn og skal derfor ikke flytte mange meter.
Det skriver Se og Hør.
25-årige Christopher og 26-årige Cille har ifølge ugebladet betalt 11,9 millioner kroner for lejligheden, hvilket er en besparelse på 2,6 millioner kroner i forhold til udbudsprisen.
Se og Hør skriver desuden, at Christopher ejer 80 procent af lejligheden, mens Cecilie Haugaard ejer resten.
Sammen får de en lejlighed på 169 kvadratmeter liggende på tredje sal. Lejligheden har privat solterrasse.