Selv om Christina Aguilera har fejret store succeser med sine tidligere album, har hun besluttet sig for at prøve noget nyt på det kommende af slagsen. Beautiful-sangeren satser nu på en mere elektronisk lyd.
"Jeg har haft en ide om noget futuristisk i mange år nu. Men jeg har også haft ideer om noget soul, blues og jazz. Jeg vidste dog, at jeg blev nødt til at lave denne her først. Det har altid været i mine tanker at lave en mere futuristisk lyd," siger hun ifølge Contact Music
Elektronisk musik har toppet alverdens hitlister på det seneste, men Christina Aguilera insisterer på, at hun ikke lader sig inspirere af andre kunstnere.
"Jeg har lagt mærke til, at musikken er blevet mere elektronisk. Men jeg er virkelig ikke opmærksom på, hvad der sker, fordi jeg vil lave noget originalt," forklarer hun.