Bilisterne bliver nødt til at snige sig op på cykelstien for at komme igennem Prinsessegade på Christianshavn.

Selvom det er otte timer siden, kampene mellem politi og aktivister sluttede, er gaden stadig fyldt med hendøende bål, glas og brosten. Tåregassen hænger i luften, og det kradser i næsen og halsen. Og efter at have talt med christianshavnere i en times tid, banker en lille hovedpine på. Men der er større problemer i vente.

»Det her ender med en borgerkrig,« forudser en anonym christianshavner.

Den frygt står han ikke alene med.

Frygt for autonome

Mange ser urolighederne natten til tirsdag som en forsmag på, hvor galt det kan gå, hvis der skal rives mere ned på Christiania. Eller hvis fristaden helt skal ryddes.

Nyhedsavisen har talt med flere christianshavnere, der alle vil være anonyme. De er enige om, at situationen på Christianshavn kan gå amok, hvis ikke der snart bliver fundet en løsning.

De er også enige om, at det er meget få christianitter, der blander sig i kampene, og de, der laver bål i gaderne, er autonome, der udelukkende er interesserede i at slås med politiet. Og det er frygten for de autonome, der betyder, at de vil være anonyme.

Vil slås for Christiania

De er ikke kun nervøse for deres vinduer eller biler.

»Det er et spørgsmål om tid, før nogen bliver skudt,« som en siger.

På Christianshavns Skole sidder 9. klasserne og sveder sig igennem eksamen i dansk stil. De er blevet rykket op på fjerde sal for at være sikre på ikke at blive forstyrret, selvom der skulle komme mere ballade.

En stor gruppe elever fra 8.U står udenfor. Urolighederne har skabt så stor forvirring, at ingen helt ved, hvad de skal lave, så nu har de givet sig selv fri.

En af pigerne fortæller, at tåregassen var så kraftig, da hun gik til skole, hvor hun skulle møde klokken 8.00, at hun blev nødt til at tage tørklæde for næsen. De er allesammen enige om, at situationen kun bliver mere alvorlig, indtil myndighederne lader Christiania være.

En pige sætter ord på:

»Jeg er virkelig antivoldelig, men Christiania er hjertet i København, og hvis de vil rive det ned, så bliver jeg nødt til at slås,« slår hun fast og bliver bakket op af kammeraterne.

Tilbage ved bålet er brandmænd endelig gået i gang med at rydde op, og bilisterne kan se frem til en noget mere smidig hjemtur.