Københavns politi får nu en klagesag på nakken efter urolighederne på Christianshavn i går aftes og nat, erfarer avisen.dk.
En christianit, der var øjenvidne til klammerierne mellem politiet og to formodede pushere, har netop besluttet at klage over betjentene. Vidnet, der ønsker at være anonym, mener, at en betjent uden grund likviderede en fredelig hund. Vidner mener således ikke, at betjenten, der affyrede skudene, på nogen måde var i fare, som politiet selv har påstået.
Vidnet mener desuden, at politiet i strid med alle regler tildelte en mand adskillige knippelslag i hovedet, selvom manden allerede var anholdt og lagt i håndjern.
- Vidnet er i gang med at udforme klagen og vil aflevere den senere i dag, siger Klaus Danzer, der er medlem af Christianias Kontaktgruppe, som forhandler med regeringen om fristadens fremtid, til avisen.dk.