I samarbejde med Anders Gylling Trier
Den brogede
forsamling af christianitter sagde sent i nat ja til statens tilbud om
normalisering af det gamle kaserneområde.
- Christiania skal nu ind i en visionær fremtidsstruktur. Det har Christiania nu
sagt ja til. De imødekommer statens organisationsstruktur og dermed stiftelsen
af en boligorganisation, stiftelsen af fonden Christianias Boliglaboratorium,
der skal stiftes af Realdania, og stiftelsen af en Christianiafond, der skal stå
for erhvervs- og kulturarealerne«, siger Knud Foldschack til Ritzau.
Men accepten blev dog ikke uden forbehold.
Christianitterne vil nemlig ikke ophæve de omkring 700 retssager, der
ligger.
- Jeg håber, at staten tager imod den enorme tillidserklæring, som Christiania her
lægger for dagen. Problemstillingen med retssagerne kan løses gennem et forløb,
der gør, at christianitterne bliver trygge. Man behøver ikke at gøre det til et
konfliktpunkt. Via konfliktløsning kan sagerne gøres overflødige, siger Knud Foldschack til Ritzau.