Instagram-profilen har mere end 80.000 følgere, men det er ikke nok til at holde gang i online-magasinet, ChriChri.
Derfor har ejeren, Christiane Schaumburg-Müller besluttet sig for at dreje nøglen om. De skriver hun i et opslag på netop magasinets instagramprofil.
– Det gik så godt – lige indtil det ikke gjorde længere! Vi troede, vi kunne rejse os igen efter den voldsomme tilbagegang under pandemien, men desværre er det ikke lykkedes. Det har været en lang og opslidende proces siden COVID-nedlukningen, med både interne og eksterne udfordringer, som vi ikke har kunnet overkomme, lyder det.
– Jeg havde en drøm, jeg fulgte den, og jeg gjorde den til virkelighed. Det vil altid stå som en af mine største bedrifter i min karriere – og mest lærerige, fastslår hun.