Det gamle toilet er blevet skruet løs og skal nu løftes ud af det snævre badeværelse i lejligheden på Saabyesvej på Østerbro i København.
Christian Brøndum bøjer sig ned og får fat under toilettet i en akavet position med krum ryg. Da han løfter, mærker han pludselig en voldsom smerte i ryggen. Hans muskler svigter, og han når lige at sætte toilettet ned, før han kollapser hen over det.
”Der fik jeg en smerte, der slet ikke kan beskrives. Det føltes som 10.000 volt, der gik igennem min krop,” siger Christian Brøndum om den voldsomme oplevelse, der betød en forskudt rygsøjle og satte et kraftigt aftryk på hans liv.
Ulykken har betydet flere måneders smertehelvede, genoptræning og en retssag om tabt arbejdsfortjeneste, som først nu – cirka fire år efter ulykken – er ved at slutte.
Konsekvenserne af det akavede løft i november 2009 har været mange for Christian Brøndum, der i dag er 33 år gammel.
Han er én af mange VVS’ere, der har været ude for en arbejdsulykke. Særligt inden for denne branche taler tallene deres kedelige sprog.
VVS’ere er dobbelt så udsatte for at få en arbejdsulykke som resten af arbejdsmarkedet.
Græd af smerte
Tilbage i lejligheden fik Christian Brøndum langsomt sig selv ned i bilen og ringede til sin mester. Hver gang han bevægede ryggen, måtte han holde vejret og spænde op. Ellers kom der jag med store smerter gennem ryggen.
”Og jeg var helt færdig, jeg sad næsten og græd af smerte i bilen,” siger han.
I de næste fire måneder havde Christian Brøndum så ondt, at han kun kunne hvile sig og gå til genoptræning.
”Jeg lå på madrasser på stuegulvet, fordi det var det eneste, jeg kunne. Jeg kunne ikke sidde i sofaen, fordi det gjorde for ondt. Jeg kunne ikke lyne min datters lynlås eller lægge hende i seng, uden at det ville gøre ondt, fordi jeg skulle bukke mig frem,” siger Christian Brøndum.
Ulykken påvirkede også Christian Brøndum på det psykiske plan.
”Jeg kunne ikke lege med mine to børn, for hvis de sprang op på min ryg gjorde det skide ondt, og jeg fik en kort lunte over for dem. Så jeg havde det ad helvede til psykisk. Alt hvad jeg skulle blev en grad sværere,” forklarer Christian Brøndum.
Han lavede en liste med 12-15 hverdagsting, der var forbundet med store smerter - eksempelvis støvsugning, toiletbesøg, opvask og at binde snørebånd.
Tabt arbejdsfortjeneste for 280.000
Fra ulykken skete i november og frem til august 2010, fik Christian Brøndum sygedagpenge. Herefter startede han på en to-årig VVS-installatør uddannelsen, og fik i denne periode fuld revalidering.
I løbet af foråret 2010 blev han fyret, fordi han ikke kunne arbejde på grund af skaden.
Efter ulykken sagde Christian Brøndums mester, at han ville tage ansvaret. Men mesterens forsikringsselskab valgte ikke at anerkende arbejdsskaden på grund af en tidligere rygskade, som Christian Brøndum pådrog sig år forinden.
Dengang meldte Christian Brøndums læge dog, at han var helt ovre den gamle skade, og at der ikke var grund til at tro, at den nye skade var forbundet med den gamle.
Den 1. marts 2011 stævner Christian Brøndums lejr forsikringsselskabet. De kræver, at han får erstatning for de cirka 10 måneder, fra ulykkens start og frem til starten på den nye uddannelse, hvor han ikke kunne arbejde. I kroner og ører svarer det til cirka 280.000 kroner. Der falder dom i sagen indenfor en uges tid.
”Jeg føler mig røvrendt af dem. Jeg har fået det indtryk, at så længe man er i firmaet, så er det fint nok, men så snart man er ude, ’så kan man da skride’”, siger Christian Brøndum.
I arbejdsmiljøloven står der, at ’arbejdet skal tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt’. Det betyder, at tekniske hjælpemidler skal være til rådighed, hvis arbejdet byder på tunge løft.
Og hjælpemidler var der ingen af, da Christian Brøndum blev sendt ud for at skifte toiletter.
”Dårlig ryg er min normale tilstand”
I dag er han tilbage i arbejde som teknisk ansvarlig hos et andet firma, hvor han har mere papirarbejde og bliver skånet for de mange tunge løft.
”Jeg er næsten tilbage til den gamle Christian. Men min ryg bliver aldrig helt god igen. Hvis jeg har tabt noget på arbejde, må jeg først ned på et knæ og så samle det op, ligesom en gammel mand,” siger han og fortsætter.
”Jeg har nok bare vænnet mig til, at ryggen er dårlig. Det er blevet min normale tilstand.”