Uheldet var ude, da Juventus lørdag mødte de genopstandne syditalienere fra Napoli.
28-årige Christian Poulsen forlod banen 16 minutter før slutfløjt med en skade i højre baglår. Han kan se frem til en pause på op imod tre uger, skriver Uefa.com.
Dermed bliver danskeren fra Holbæk-egnen én blandt mange skadede Juventus-spillere.
Udover Poulsen er bl.a. Gianluigi Buffon, David Trezeguet, Tiago, Mauro Camoranesi, Vincenzo Iaquinta, Nicola Legrottaglie og Olof Mellberg ude for den 'gamle dame'.
Inden tirsdagens kamp, der spilles i Torino, ligger Juventus nummer to i Champions League gruppe H med fire point. Real Madrid fører gruppen efter to sejre i to kampe.
-Newspaq