Christian Kjær kan takke familiens hund Kiti for at hjælpen kom hurtigt, da han pludselig fik brug for det.
Hunden reagerede med det samme og hentede hjælp, da rigmanden faldt i familiens køkken og ikke selv kunne komme op.
Det skriver Christian Kjærs kone, Susan Astani, på instagram.
Her indrømmer fruen, at hun først blev irriteret på familiens firebenede ven over at den forstyrrede hendes nattesøvn- Men så gik alvoren op for hende.
- Jeg blev vækket af hende ret irritable og råbte af hende, gå Kiti! Gå! Sov Kiti! Hun gik en meter tilbage men blev stående og ventede på mig som om hun forventede at jeg skulle følge hende, skriver Susan Astani, som der blev opmærksom på, at hendes mand ikke var ved hendes side.
- Christian var ikke i sengen! Jeg hoppede ud af sengen. Kiti viste vejen nedenunder til køkkenet, hvor jeg fandt min dejlige mand faldet på gulvet, skriver Susan Astani.
På trods af faldet, var Christian Kjær heldigvis ikke kommet noget til, men han havde behov for hjælp til at komme op.
Det klarede fruen, som også takker hunden i opslaget.
- Respekt for vores lille hund Kiti, skriver hun.
Christian Kjær er ramt af Parkinson, som han blev diagnosticeret med i 2019.