Christian Eriksen forsikrer, at han intet fejler, selvom han ikke trænede med søndag forud for tirsdagens vigtige VM-kvalifikationskamp i Parken mod Bulgarien.
Problemer med muskulaturen holdt ham ellers hjemme på hotellet i Helsingør, mens den øvrige trup - minus Michael Krohn-Dehli og anfører Daniel Agger - søndag trænede på FC Københavns anlæg på Frederiksberg.
- Jeg er helt klar. Der er ikke noget problem, siger Ajax-stjernen.
- Jeg vil ikke kalde det en skade, men en irritation, som jeg har haft et par gange i løbet af sæsonen.
- Det er noget, jeg kan mærke efter en kamp, men to dage efter er det væk igen, så der er ingen problemer der, lyder det fra playmakeren.
Mens Christian Eriksen og Agger af landstræner Morten Olsen meldes klar, så er der fortsat tvivl om Michael Krohn-Dehlis deltagelse i Parken. Celta Vigo-spilleren, der normalt huserer på venstrekanten, døjer med en knæskade.
Inden gruppe B-kampen har Danmark på tredjepladsen fem point for fire kampe, mens Bulgarien har ni point for fem kampe.
Italien topper med 10 point for fire kampe.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.