Christian Degn og Trine er blevet forældre til endnu en lille dreng.
Det fortæller den glade tv-vært selv i et rørende opslag på Instagram.
- Født kun 22 minutter efter jordemoderen ankom til hjemmefødsel. Han mødte op til livet med en kampvægt på 4300 gram. Og er både sund og sulten. 56 cm lang - præcis det samme som sin far, da han kom til verden, skriver Christian Degn og fortsætter.
- Vi vil altid være særligt taknemmelige for 12.02.25.
Christian Degn og Trine Vammen fik deres første søn, Vagn, i 2022 efter en lang og hård kamp. Christian Degn har tidligere åbnet op om sin udfordring med nedsat sædkvalitet i programmet "Degn vil være far."
Nu er den populære tv-vært så far til to.