Bryllupsklokkerne kommer til at kime for tv-værten Christian Degn, 43, og hans kæreste Trine, 32.
Han brugte nemlig en del af juleaften til at fri til sin udkårne - og fik heldigvis et "ja" retur. Det afslører han på instagram.
- 24. December ønskede jeg mig bare et "ja"... Og jeg fik lige, hvad jeg ønskede. 2022 er et af de bedste år i mit liv, lyder det fra den nyforlovede tv-vært.
Udover en juleforlovelse har 2022 også budt på et barn til Christian Degn og kæresten Trine. I juni blev de forældre til sønnen Vagn.
Det var i øvrigt i julen 2021, at de afslørede, at de skulle være forældre.
De mødte hinanden i 2021 på instagram og faldt pladask for hinanden.