Christian Bale har lidt af et temperament. Tidligere i år kunne man på YouTube se ham skælde og smælde af folk på settet af filmen 'Terminator Salvation'. Bale har tidligere rost sin kone for at holde ham ud, men nu lyder det, at hans kone i virkeligheden er heldig, fordi hans temperament sætter fut i tingene.
"Min attitude ændrer sig derhjemme, alt efter hvilken karakter jeg spiller, men min kone kan godt lide det. Hun synes det er ret sejt. Du kan se på det på to måder. Du kan tænke, at det er synd for hende, at hun skal finde sig i det. Eller du kan mene, hun er en heldig kvinde, fordi hun får lov til at være sammen med alle de forskellige fyre hele tiden," siger Bale ifølge femalefirst.com.
Bale mener selv, at hans store temperament hænger sammen med 'method acting,' hvor man sætter sig meget ind i en rolle, og at han dermed er god til at finde de følelser frem i sig selv, som han har brug for.