Sangeren Chris Brown, der på det nærmeste ryddede bordet ved både MTV Europe Awards og American Music Awards, er nu definitivt udråbt som årets artist.
Det er det prestigefulde musikblad Billboard Magazine, der har udnævnt den unge sanger som årets absolut mest betydningsfulde artist i hele 2008.
"Det her er større, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Det kommer total bag på mig, jeg er så overrasket," udbrød den 18-årige Brown ved uddelingen.
Brown har haft indtil flere hits i år. "With You", "Forever" og duetten med Jordin Sparks "No Air" har hærget radiostationer verden over, og altså gjort den 18-årige sanger til årets mest betydningsfulde i 2008.
"Jeg har haft et godt år, men jeg føler mig nu stadig en smule usikker på en del ting. Jeg har det sådan "Det er jo bare lille mig" og så vinder jeg sådan en pris. Det er utroligt," forklarer Brown.