Ritzau
Opdateret kl. 17:54
Chokoladeproducent tilbagekalder chokolademandler solgt i butikker rundt i landet efter fund af møl i råvarer.
Det skriver Eliza Chokolade ApS i en pressemeddelelse.
Det lille brunlige insekt med vinger er fundet i mandlerne, som er en primær råvare i det færdige produkt.
Derfor opfordrer Eliza Chokolade ApS til, at man smider produkterne ud eller leverer produktet tilbage til butikken, hvis man har købt en af de tilbagekaldte produkter.
Det omhandler "Stærk Lakrids - Chokolademandler af mærket Premieur" af 130 gram, som er bedst før 17. april 2024 med følgende stregkodenummer: 5710534020102.
Chokolademandlerne er solgt i Netto butikker i hele landet, skriver chokoladeproducenten.
Derudover tilbagekalder producenten ELIZA Gavekurv til 200 kroner, som er bedst før 10. januar 2024 med stregkodenummer: 5710534012992.
Gavekurvene er solgt i Bilka og Føtex, skriver producenten.
Der findes forskellige slags møl i Danmark. Mest kendt er klædemøl og pelsmøl, som er skadelig for tøj og tekstiler.
Andre mølarter, som kan findes i spisekammeret, er typisk melmøl eller frømøl, skriver Dansk Skadedyrskontrol.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.