Det luxembourgske cykelhold Leopard Trek fusionerer med amerikanske hold RadioShack fra 2012.
Det nye storhold skal hedde RadioShack-Nissan-Trek og får base i Luxembourg, skriver det luxembourgske cykelhold i en pressemeddelelse.
"Vi vil forbedre vores resultater. I moderne cykling kan du ikke komme frem uden stærke sponsorer," siger Leopards Treks holdejer Flavio Becca.
Andy og Fränk Schleck bliver sammen med Fabian Cancellera stjernerne på nye hold, der også kommer til at bestå af rytterne Chris Horner, Andreas Klöden, Matthew Busche, Jani Brajkovic, Nelson Oliveira og Robert Wagner.
Hvordan de danske ryttere Jakob Fuglsang, Anders Lund, Martin Mortensen og Martin Pedersens fremtid ser ud, er fortsat uvist.
Der er heller ingen melding om sportsdirektør Kim Andersen, direktør Brian Nygaard.