Chok: Prins Harry og Meghan flytter til Canada
Parret vil gerne bo i Canada det meste af tiden. Billedet her er fra deres besøg i en moske i Sydafrika sidste år. (Foto: Scanpix)
Prinseparret bryder sig ikke om stemningen i kongehuset og har taget en stor beslutning.

Ifølge den altid velunderrettede engelske tabloid-avis The Sun, så rykker prins Harry, fru Meghan Markle og lille Archie til Canada det meste af året, og har overvejet at bosætte sig i landet i længere tid fremover. Det bliver en slags andet hjem for parret, som i lang tid har følt sig dårlig behandlet af både pressen og den kongelige familie på Buckingham Palace.

Avisen mener at vide, at de næste dage skal de praktiske foranstaltninger gøres samt en samtale med både far og svigerfar, prins Charles, og ikke mindst det royale overhoved, bedstemor Dronning Elizabeth II.

Parret har lige tilbragt noget af november og hele december inklusive jul og nytåret i Canada, og de er begejstrede for landet. Meghan Markle har boet der i syv år, inden hun mødte Harry, og de har begge mange venner i det store nordamerikanske land.

Et herligt billede fra juleferien i Canada, hvor parret hyggede sig med lille Archie. Foto: Instagram

En delikat sag

Det er dog ikke bare lige at flytte væk. Der er mange royale pligter i England, som skal passes, og det er da heller ikke sikkert, at parret får lov til at tilbringe så meget tid, som de ønsker derovre.

– Det er i det hele taget en ret delikat sag, som en kilde i hoffet udtrykker det.

For hvis de rykker ud af landet permanent, så ryger de kongelige privilegier samt titler på samme tid. Men samtidigt står det også klart for parret, at al fokus i det kongelige hierarki mere og mere rettes mod storebror William og fru Kate.

Til sammenligning rykkede prins Joachim, prinsesse Marie og børnene til Paris på ubestemt tid. Prinsens rolle herhjemme er – af naturlige grunde – også perifer i forhold til kronprins Frederiks ditto.

 

via Listen To News