Schweiziske Roger Federer kommer ikke til at løfte Wimbledon-trofæet for syvende gang i år.
I sin kvartfinale mod franske Jo-Wilfried Tsonga tabte han pusten og blev besejret i fem sæt.
Det startede planmæssigt for Roger Federer, der vandt første sæt 6-3 og andet sæt med 7-6 efter tiebreak.
Men så strammede Jo-Wilfried Tsonga visse legemsdele og snuppede alle de tre sidste sæt med 6-4.
12. seedede Jo-Wilfried Tsonga er for første gang i semifinalen i Wimbledon. Her skal han møde den stærke serber Novak Djokovic.