Det er nok et syn, de færreste ønske eller forventer at se, når de står og kigger ud af vinduet: At der pludselig svømmer en farlig haj forbi få meter fra stakittet.
Men det var ikke desto mindre, hvad der skete for Timothee Morrison Dufour. Han bor i Burley Waters på den australske guldkyst – men altså flere hundrede meter fra kysten. Han var dog ikke mere chokeret, end han nåede at få taget et billede af den bizarre episode, som han derefter delte på Facebook. Og der skal åbenbart mere til at ryste ham:
– Endnu en dag på Gold Coast, lyder hans underspillede kommentar til billedet.
Området har været ramt af massivt regnvejr de seneste dage med voldsomme oversvømmelser til følge. Og det menes, at hajen har fundet vej gennem en oversvømmet kanal til området ved Dufours hus.
Tyrehajen er, sammen med tigerhajen og hvidhajen, en af de farligste arter for mennesker – på grund af dens aggressive natur. Den kan blive op til 3,5 meter lang, og kan ofte spottes på lavt vand, hvor den jagter føde.