'Jeg er så glad for min cykel'! I eftermiddag tilbyder Københavns Kommune interesserede cyklister, at de kan få monteret en chip i deres cykel.
På den måde hjælper kommunen cykelejerne med at blive genforenet med cyklen, hvis den bliver stjålet.
Og det sker tit i København. I 2008 meldte københavnerne 19.171 cykler stjålet.
Chip-ordningen er en forsøgsordning, som kommunen har iværksat for at hjælpe nogle af de mange cyklister, som hver dag oplever, at cykelstativet er gabende tomt, der hvor de ellers havde parkeret deres jernhest.
Teknologien i chippen gør det muligt for parkeringsvagter at scanne chippen med et håndholdt scanningsapparat, og dermed straks se om den pågældende cykel er meldt stjålet.
Cyklisten får direkte glæde af systemet når teknologien automatisk sender en e-mail eller en sms, om hvor cyklen er parkeret, og så kan ejermand og cykel forenes.
Det er meningen, at der over sommeren skal chippes 5.000 cykler, og udviklingen i forsøget kan følges nøje på hjemmesiden: http://surl.dk/5x5/
De første 600 fremmødte cyklister kan gratis få monteres chippen på deres cykel i dag på Rådhuspladsen i København. Arrangementet løber fra klokken 15 til 19 ved busterminalen.