Chicago og Tokyo er ude af kampen om at blive værtsby for OL i 2016. Dermed står det klart, at OL om syv år vil finde sted i enten Madrid eller Rio de Janeiro.
Chicago var den by, der fik færrest stemmer ved den første IOC-afstemning i Bella Centret. Den japanske hovedstad røg ud i den anden afstemning.
IOC's præsident Jaques Rogge meddelte, at den tredje afstemning er slut, og at værtsbyen for OL i 2016 er fundet.
Navnet på byen vil blive offentliggjort ca. klokken 18.30.
Rio de Janeiro er storfavorit til at vinde. Sker det, vil det være første gang, at OL skal afholdes i et mellemamerikansk land.