Chelsea vandt på to pragtmål
10 minutter før tid var Chelsea bagud 2-1 mod Everton, men på to fantastiske mål lykkedes det at hente tre point via en 3-2 sejr.

Chelseas højt profilerede stjerner var helt ude i torvene i Premier League-kampen mod Everton. 10 minutter før tid var holdet fra London bagud 2-1, men på to pragtmål af henholdsvis Frank Lampard og Didier Drogba sikrede Chelsea sig alligevel de forventede tre point.

Med sejren holder London-drengene trit med Manchester United i toppen af Premier League. ?De røde djævle? fører med to point, en føring der dog kan blive udbygget til fem point, hvis de vinder deres kamp mod West Ham.