Lars Jacobsen fik en halvleg på Wembley, men måtte sammen med holdkammeraterne fra Everton se Chelsea løbe med det prestigefyldte FA Cup-trofæ.
Everton fik ellers en perfekt start på finalen, da Luis Saha bragte holdet i spidsen i kampens andet minut. Didier Drogba fik udlignet inden, der blev der blev fløjtet til pause.
I anden halvleg burde Everton-keeper Tim Howard have forhindret Frank Lampards 2-1-scoring, som faldt på langskud.
Everton kan dog se tilbage på en godkendt sæson, hvor man besejrede Manchester United i turneringens semifinale og fik en pæn sjetteplads i Premier League.
Chelsea fik i sidste øjeblik sikret sig et trofæ, efter at både mesterskab og Champions League glippede for klubben, der i næste sæson skal have ny træner.
I den hjemlige liga blev det til en skuffende tredjeplads.
Det var Chelseas femte FA Cup-triumf i klubbens historie.