Den offensive kantspiller Nicolai Vallys fra Silkeborg modtog personlig hæder torsdag.
Nicolai Vallys er kåret som forårets profil i Superligaen i en afstemning, hvor alle klubbernes cheftrænere har stemt. Det er Tipsbladet, der står for den kåring.
Karrierevejen har været snoet for den 25-årige Silkeborg-spiller, der først fik debut i Superligaen, kort før han blev 23 år.
Som ung seniorspiller tørnede han ud i den fjerde- og femtebedste danske fodboldrække.
- Jeg tror, at min vej har passet til mig, og hvem jeg er. Og jeg tror egentlig også, den kunne passe mange andre. Og så har jeg selvfølgelig haft et talent og arbejdet godt for det, siger Nicolai Vallys til Tipsbladet.
Randers-træner Thomas Thomasberg var en af de trænere, der havde Vallys øverst på sin stemmeseddel.
- Jeg giver fem point til Vallys, der ud over flotte mål og assister løber mange højintense meter. Han har et overblik og teknik, der gør ham til en nydelse at følge på banen.
- Derudover vil han også gerne deltage i defensive pligter. Utrolig udvikling hos en spiller, mange ikke kendte for et par år siden. Flot sæson sammen med årets hold Silkeborg, siger Thomasberg til Tipsbladet.
Nicolai Vallys scorede 42 af 55 mulige point. Holdkammeraten Nicklas Helenius blev nummer to i kåringen.
Pep Biel fra FC København, Anders Dreyer fra FC Midtjylland og FCK-stopperen Denis Vavro endte på henholdsvis tredje-, fjerde- og femtepladsen.
Sidste år blev prisen vundet af Brøndbys angriber Mikael Uhre.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.