KAN DU HUSKE 1. MAJ 2017?
Stemningen i fagbevægelsen var ikke god efter et hårdt opgør om ja eller nej til overenskomsten for de privatansatte. Mange 3F’ere var vrede over risikoen for en længere arbejdsuge. Der blev råbt ukvemsord ad faglige ledere, og HK’erne blev kaldt for ”kontornussere”.
Sådan går det næppe i morgen. Med Store Bededag-forliget i ryggen kan forbrødringen fejres. De faglige ledere får en positiv platform at stå på rundt om på landets talerstole. Men det er en skrøbelig fred. Forløbet under de krævende forhandlinger og to forlængelser i forligsen viste, at uenigheder internt mellem forbund kan bryde ud. En løsning for alle blev i virkelighedens verden til forskellige løsninger for de fleste.
Det er der intet mærkeligt i. Men det er en barsk start på en fusion mellem LO og FTF, at knubbede ord blev rettet mod Dennis Kristensen og det gennembrudsforlig, FOA-formanden sammen med andre LO-forbund indgik som de første. Fagbevægelsen har hentet ganske stærke resultater hjem. Sammenholdet har presset arbejdsgiverne til indrømmelser. Men de forskellige tilgange til hvordan man forhandler, og de åbenlyse interesse-forskelle mellem lavtlønsgrupper og akademikere kan ikke skjules af paroler som ”skulder ved skulder” og ”nok er nok”.
DER BLIVER NOGET at tale om ”i familien” efter et langstrakt forløb, der som en anden sportskamp blev afsluttet til tonerne af ”Simply the best” foran Forligsinstitutionen lørdag aften. Så har man set det med. OK-forhandlinger som en sportskamp, hvor begge parter til sidst roser hinanden for en god dyst!
Den gode stemning, som en forhandlet løsning vitterlig har skabt, vil sikkert bære videre i morgen og i de kommende dage. Talere vil hylde den gejst, som er så central for en vital fagbevægelse. Mange medlemmer, som måske aldrig har været aktive før, har fået åbnet øjnene for, at det betyder noget at stå sammen. Undervejs har der endda været historier om det ansvar, gule fagforeninger ikke tager.
Når brættet skal gøres op for LO-formand Lizette Risgaard, peger denne 1. maj virkelig frem. Den vanskelige proces om en fusion mellem to hovedorganisationer lykkedes, og de mindst lige så vanskelige offentlige OK-forhandlinger endte med solide løsninger for medlemmerne: Realløns-fremgang, væk med lønværnet og puljer til lavtlønnede og ligestilling er absolut salgbare resultater.
Forløbet har også givet tiltrængt undervisning til danskerne i deres model! Den opmærksomhed spisepause, arbejdstid og kamp for lønstigninger har fået, viser, hvad OK fagforeninger kæmper for. At deres kamp er den almindelige danskers sag. At det ikke er lige meget, hvordan det ender. Selv om alt ikke har været lige kønt, er det faktisk en god reklame for de fællesskaber, der tager ansvar.
I DENNE UGE får en ny film om Lizette Risgaard premiere. ”Hjerter Dame” skildrer en folkelig og pragmatisk formand, der gør tingene ”på min måde”, som hun siger i filmen. Filmen viser bl.a. en LO-formand, der sidste 1. maj bliver buhet af på scenen i Fælledparken, og en ung mand, der kalder hende for ”klasseforræder”! Det sker næppe i år efter den positive afslutning på OK-forhandlingerne.
Risgaard har nogle stærke resultater som afsæt for den udfordring, det er at skabe en hovedorganisation i de kommende måneder.
Nu vil et forestående folketingsvalg trænge sig mere på. Hvor hårdt vil forbundene gå til den regering, man har lavet tre trepartsaftaler med? Vil man pege på, at en socialdemokratisk ledet regering vil gøre en meget større forskel for lønmodtageren end en Løkke-ledet regering?
Der er afgjort noget at fejre 1. maj. Fagbevægelsen er stadig en vigtig kraft i samfundet. Hver dag er ny!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.