Visse chefer forsøger at tegne et billede af dem selv som store ufejlbarlige ledere, der har svaret på alt. Hvad chefen gør, er altid det rigtige.

Eller er det?

Avisen.dk har surfet lidt rundt på nettet og fundet otte eksempler på chefens værste fejl.

Og nej. Chefen har ikke altid ret - det vil klæde ham også at indrømme det engang imellem.

1. Chefen flipper ud:

Det er ikke specielt stimulerende at se sin kollega blive blæst omkuld af chefens tirader. Det gør heller ikke respekten for lederen større, at han flipper ud i ny og næ. Tværtimod skaber det frygt.

Personlige skideballer skal ikke gives offentlig. Skal man irettesætte, bør det ske bag lukkede døre og gerne foregå i konstruktive vendinger.

2. Chefen laver aldrig fejl:

Alle mennesker laver fejl. Så undgå venligst at foregøgle, at det ikke ske for chefen. Det virker utroværdigt, hvis ikke man indrømmer det.

Står chefen derimod ved sine fejldispositioner, viser skaber det blot respekt og er et signal om, at det ikke kan undgås, at alle fejler indimellem.

3. Chefens halvtomme glas:

Lad venligst være at fokusere på det negative. Se mulighederne i nye aftaler og se potentialet i alle medarbejdere. Pessimisme smitter.

Det gør begejstring heldigvis også, så er din chef i besiddelse af et positiv sind, er der gode muligheder for, at det forplanter sig hele vejen ned gennem organisationen.

4. Chefens kæledægger:

Alle chefer har sine kæledægger. Og fair nok. Men det kan altså være ret så demotiverende at se sin kollega blive klappet på skulderen hele tiden, mens andre medarbejdere aldrig modtager så meget som et lille henslængt dask.

At pleje sine kæledægger er fint. Forskelsbehandling er ikke.

5. Chefens dårlige lytteøre:

Han afbryder medarbejderen, mens han endnu ikke er færdig med at tale, og chefen begynder at plapre i et helt andet spor. Det er vigtigt at lytte og tage medarbejdernes kritik og ros til sig.

Giver chefen opfattelsen af, at det alligevel ikke nytter at give modspil til de mange ordrer, kan man ikke forvente ærlige medarbejdere.

6. Chefens alvorlige mine:

Luften er fuld af forårsbebudere som pollen og amoriner. Men på arbejdspladsen er der begravelsesstemning, fordi der kun tales om cash flow, overskudsgrad og profitmaksimering.

En løssluppen stemning på arbejdsgangene er og bliver det mest motiverende for medarbejderne. Og lad det gerne være chefen, der lægger niveauet og bringer humor ind i den daglige jargon.

7. Chefens manglende anerkendelse:

Du knokler og har overarbejde flere gange i ugen for at få enderne til at nå sammen. Og chefen – han siger ikke et kvæk. Han ænser dig ikke engang.

Den gode chef har øje for den enkelte medarbejder og formår at anerkende, sætte pris på og motivere til at yde en ekstra indsats - også i næste uge.

8. Chefens manglende lyst til forandring:

Forandring fryder. For nogle chefer er forandring dog et fremmedord. Dårlige argumenter som: "Vi gør, som vi altid har gjort" er hverdagskost, men trumfer alligevel alle forslag til forbedringer.

Nye opdaterede it-systemer, tidssvarende analysemodeller eller bare nye tidspunkter for morgenmødet kan faktisk have en gavnlig effekt og sætte produktiviteten i vejret.