»Fædreland, socialisme – eller død! Jeg vil tage eden!.«
Sådan sagde Venezuelas præsident Hugo Chavez ifølge Reuters, inden han onsdag aflagde præsidenteden for tredje gang.
Dermed kan han se frem til yderligere seks år på landets mest magtfulde post.
Selvom USA’s præsident George W. Bush hader Chavez, vandt den socialistiske præsident et jordskredsvalg, da venezuelanerne gik til valg. Landets fattige har nemlig fået det meget bedre både sundhedsmæssigt og økonomisk under Chavez.
De forbedrede sociale forhold bliver hovedsaglig betalt gennem indkomsterne fra Venezuelas rige olieforekomster.