Flyene er af typen K-8, og de 24 fly bliver en del af Venezuelas luftværn allerede fra næste år.
Chavez meddelte købet, netop som han indleder en rundtur, hvor han vil besøge Cuba, Kina, Rusland, Hviderusland, Frankrig og Portugal. Her vil han diskutere emner af 'strategisk interesse', siger han til AFP.
I talen kom Chavez med en af sine mange stikpiller til USA, som han anser for landets hovedfjende.
"Tidligere var vi tvunget til at tigge Washington om penge. Ikke nu. Nu forhandler vi med kineserne," sagde Chavez.
På sin rejse skal Chavez også forhandle en lukrativ olieaftale på plads med Kina.
-Newspaq