Lange vagter på op mod 18 timer, ingen pension og provisions-aflønning er virkeligheden for nogle af landets flex-trafikchauffører. Det fortæller chauffør Torben Nyby til Avisen.dk.
Fagbladet 3F kan fortælle, at 222 vinderbud ud af i alt 266 i den seneste udbudsrunde om offentlig personkørsel lå under mindsteprisen. Mindsteprisen er beskrevet i en rapport fra rådgivningsvirksomheden COWI og er sat til mellem 301 kroner og 333 kroner i timen.
Det får nu SF til at kræve mere kontrol med, om vognmændene overholder gældende overenskomstpriser og sikrer ordentlige forhold for chaufførerne, fortæller Karsten Hønge til Avisen.dk.
Chauffør Torben Nyby mener, at det har en konsekvens at vælge den billige løsning. Han efterlyser mere kontrol med, at chaufførerne har ordentlige vilkår.
- Flex-chauffører kører rundt med syge, skolebørn og ældre. Den ene ting handler om chaufførernes løn- og arbejdsvilkår - noget andet er sikkerhed. Når vores borgere transporteres rundt, skal vi være sikre på, at det er en frisk chauffør, der kører dem, siger Torben Nyby til Avisen.dk.
'Stå sammen, vognmænd'
Torben Nyby har tidligere selv oplevet at køre hos en vognmand, hvor han selv var nødsaget til at tage lange vagter for at sikre en ordentlig indtjening.
I dag kører han hos en vognmand, som sørger for at overholde overenskomsten og sikre gode vilkår for sine chauffører.
Torben Nyby opfordrer derfor andre vognmænd til at gribe i egen barm og stoppe med at konkurrere med hinanden på løn- og arbejdsvilkår.
- Vognmændene burde kigge på hinanden og stå sammen om at lægge priserne, så forretningen kan fungere. Istedet underbyder de bare hinanden. Vognmanden skal bare skrive under på, at han overholder gældende overenskomst, men der er ingen, der kontrollerer det:
- Og vognmændene skal nok sørge for at få, hvad de skal have - og så er der kun chaufførerne tilbage til at betale gildet, lyder det fra Torben Nyby.
Mere kontrol
Han ser gerne, at der kommer kontrolapparater i bilerne, der kan dokumentere, hvor lang tid chaufførerne reelt opholder sig i bilen.
Direkte adspurgt om ikke også chaufførerne bærer en del af ansvaret for, at de presses på køretid og løn, svarer Torben Nyby "ja". Men han påpeger også, at situationen er svær for chaufførerne.
- Chaufføren har et ansvar for, at han ikke kører mere, end han skal, og han bliver nødt til at sige det til sin arbejdsgiver. Men det er også svært, fordi mange chauffører måske kommer direkte fra dagpenge eller kontanthjælp. De vil nok ikke sige deres job op og risikere at få karantæne.
Et spørgsmål om penge
Torben Nyby har flere gange råbt politikerne op om problemerne i flex-trafikbranchen. Selskaberne bør ikke takke ja til lave udbudspriser.
Han mener også, at regionale og kommunale politikere bærer en del af ansvaret for, at priserne på vinderbuddene sikrer gode vilkår for chaufførerne.
- Det her drejer sig om penge. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Hvis der skal køres, så chaufførerne kan leve af det, bliver ordningen meget dyrere. Og det er nok nemmere at lukke kæften på nogle chauffører, end at lukke en skole og spare på nogle sygehuse. Men det står jo for egen regning, siger Torben Nyby.