En chauffør er blevet idømt en kæmpebøde på 90.000 kroner for at have kørt lastbil uden kørekort.
Det skriver TV SYD på baggrund af oplysninger fra Sydøstjyllands Politi.
Den 69-årige chauffør blev tilbage i november stoppet, mens han kom kørende i sin lastbil på Fyn. Chaufføren er dømt i 25 tilfælde for at have kørt lastbil uden kørekort.
Det er uvist, om chaufføren har valgt at anke dommen, der forleden faldt i retten i Odense.