Tv-læge Charlotte Bøving har mistet sin mor, Margot Bøving.
Det oplyser den 57-årige tv-læge i et gribende opslag på sin instagram-profil:
- Vores elskede mor, vores fyrtårn, vores altid store inspirator og forbillede er pludselig taget fra os efter kort tids sygdom. Hun kæmpede til det sidste.
Charlotte Bøving skriver desuden, at hendes mor blev 85 år, og at hun altid har tilsidesat sig selv for alle andre, samt at hun var elsket og værdsat som lægen, der altid gik den ekstra mil for sine patienter - ligesom hun altid var der for familien.
- Vi elsker dig mor - nu og altid, afsluttes opslaget.
Kondolencerne strømmer ind fra Charlotte Bøvings store kreds af venner. Blandt andet skriver danse-ikonet Thomas Evers Poulsen ganske kort "Mange tanker til jer" og sender fire hjerter.
Fitnessinstruktøren Charlotte Bircow sender tre hjerter, mens den tidligere borgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev, sender en grædende smiley og et hjerte.
Bettina Charlotte Aller, bestyrelsesformand, medejer og overdirektør i medievirksomheden Aller Media, sender følgende hilsen:
"Åh nej sødeste Charlotte. Det er jeg oprigtigt ked af at høre. Din søde mor. Sender dig mange varme tanker. Knus og Kram Bettina."
Bisættelsen finder sted i Sct. Jacobi Kirke i Varde lørdag den 15. marts klokken 12.00.