En gåtur med kæresten i Nice, udviklede sig i weekenden i helt forfærdelig retning for Charlotte Bircow.
For fitnessdronningen blev lørdag overfaldet på en gåtur i Nice, hvor hun var sammen med sin kæreste, fodboldagenten Per Steffensen.
Charlotte Bircow fortæller selv om den ubehagelige oplevelse i et opslag på Instagram.
Her skriver hun.
- I går blev jeg overfaldet og frarøvet mit ur, da Per og jeg var ude på en af vores yndlings powerwalkingture fra Villefrance til Nice. Jeg er lige kommet hjem fra hospitalet med forstuvet håndled, men stadig rystet over, at nogen kan snige sig ind på mig og i løbet at 2 sek. få taget uret af håndleddet.
- Jeg nåede ikke en gang at gribe fat i hans T-shirt, før han løb over vejen og sprang på den scooter, hans ven holdt og ventede på. Havde der ikke været så mange biler var jeg løbet efter og hevet fat i ham. Men, måske godt det samme, for han havde sikkert slået fra sig, og mit jiu-jitsu er squ ikke helt up to date, skriver Charlotte Bircow og fortæller videre, at det lokale politi kaldte overfaldsmændene for rolex-banden. Og så fortæller hun, at ordensmagten efterfølgende har fået fat i de to røvere.
- Jeg havde et godt signalement af dem. Per, som var 100 m foran mig, sprintede tilbage, da han hørte mig skrige højt, reagerede hurtigt og fik fat i nogen, som kunne ringe til politiet. De fandt overfaldet på et kamera. I løbet af 15 min havde de scooterens nummer og inden for en time fandt de gerningsmændene på en café, hvor idioten sad med uret på, skriver Charlotte Bircow og fraråder på politiets opfordring andre at gå med rolex-ure i Nice og Cannes.
Du kan se Charlotte Bircows opslag lige herunder.