Det er nemmere at være nøgen end at vise følelser.
Det mener den sydafrikanske skuespillerbabe Charlize Theron.
I sin nye film, 'The Burning Plain', finder hun det langt sværere at give en ægte, følelsesfuld karakteristik af sin rolle som en sex-afhængig mor, end at vise sig nøgen foran kameraet.
"At være nøgen i en film er en af den slags scener, som jeg tror, publikum ser på isoleret, men nogle gange er det sværere at spille en scene, hvor man skal vise en ægte følelse af smerte eller sårbarhed. Den form for nøgenhed er nogle gange meget sværere end bare at tage sit tøj af," siger skuespillerinden ifølge femalefirst.co.uk.
Udover sin rolle i filmen har Charlize Theron været med til at producere 'The Burning Plain'.