Op mod 80 pct. af alle kræftpatienter bliver opereret, og operation er den indsats, der helbreder flest patienter. I takt med, at der kommer mere viden og nye teknologier, bliver kræftkirurgien mere og mere avanceret og specialiseret, og det stiller store krav til den enkelte kirurgs kompetencer.

Derfor mener Kræftens Bekæmpelse at der bør indføres nogle særlige krav til kræftkirurgernes kompetencer eller en form for certificering. På den måde sikrer man, at alle patienter tilbydes den bedst mulige behandling, og at behandlingen bliver ens, uanset hvor i landet man bor. Det forklarer Dorthe Crüger, formand for Kræftens Bekæmpelse. Hun mener, at det er helt nødvendigt, at certificering af kræftkirurger bliver en del af den kommende Kræftplan IV.

- Man har i dag samlet kræftoperationerne på færre sygehuse, og det er rigtig godt. Men operationerne kan stadig godt være fordelt på for mange læger på det enkelte sygehus. Og så kan man ikke være sikker på, at den enkelte kirurg har den nødvendige erfaring og ekspertise. Med en certificering, får patienterne en garanti for, at kirurgerne, der behandler dem, kan deres håndværk. Det er jeg sikker på, vil løfte kræftbehandlingen, siger Dorthe Crüger.

Man skal altid opereres af den bedste

Kræftens Bekæmpelse mener, at man skal sikre kirurgernes kompetencer ved at indføre en obligatorisk certificering, hvor kirurgerne skal dokumentere både en praktisk og teoretisk erfaring, samt at de har udført et vist antal operationer om året.

I 2012 viste en spørgeskemaundersøgelse blandt de ledende overlæger på kræftkirurgiske afdelinger, at 82 pct. af overlægerne mener, at der er behov for en særlig certificering, og det bakker Kræftens Bekæmpelse op om.

Kvaliteten af kirurgien og valget af det optimale indgreb er helt afgørende for kræftpatientens prognose, sikkerhed og livskvalitet efter operationen, fortæller Michael Borre, professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital og formand for de danske multidisciplinære kræftgrupper. Men der stilles i dag ingen formelle krav til en særlig efteruddannelse eller certificering af de kirurger, der senere ønsker at operere kræftpatienter, og det kan være problematisk, mener han:

- Det er vigtigt, at kræftkirurgen udover at være dygtig til sit operative håndværk, samtidig har forståelse for kræftsygdommens biologi. Behandlingsmulighederne bliver heldigvis flere og mere sofistikerede, og patienterne har en forventning om, at de eventuelle senfølger minimeres. Det gør kræftkirurgi til en højtspecialiseret opgave, som skal vedligeholdes, udvikles og samles på få øvede hænder, siger Michael Borre og fortsætter:

- Men de manglende ressourcer og det stigende tidspres i sundhedsvæsenet arbejder desværre disse principper imod, og samtidig har visse administratorer et ønske om at gøre kirurger til generalister. En systematisk videre- og efteruddannelse af kræftkirurgerne vil derimod betyde, at det altid er superspecialisten, der opererer.

Certificering er helt nødvendigt

Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner har dog tidligere været betænkelige over at indføre certificering, men Kræftens Bekæmpelse mener ikke, at politikerne kan sidde kravet overhørigt længere.

- Vi mener faktisk ikke, at vi kan være andet bekendt over for patienterne, og vi har også svært ved at se argumentet imod? Kirurgerne selv har et stærkt ønske om certificering, og vi er sikre på, at en certificering vil løfte kvaliteten og udligne de regionale forskelle, der kan være i behandlingen. Så for os at se er det både yderst relevant og helt nødvendigt at få skrevet ind i en ny kræftplan, siger Dorthe Crüger.

Sundhedsstyrelsen igangsatte det faglige forarbejde med Kræftplan IV i starten af 2016, hvor både læger og patienter har deltaget i arbejdsgrupperne. Det faglige forarbejde vil danne grundlag for finanslovsforhandlingerne i løbet af sommeren, hvorefter indholdet af Kræftplan IV bliver politisk vedtaget.