Der var ingen overraskelser, da styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag havde møde om den europæiske ledende rente. Den blev fastholdt uændret på 0,5 procent.
Bankens topchef, Mario Draghi, vil senere torsdag på et pressemøde uddybe bankens beslutning.
Med uændret eurorente, vil der efter alt at dømme heller ikke ske ændringer i den danske toneangivende rente. Den danske Nationalbank følger ECB's rentebeslutninger, fordi den danske krone er bundet til euroen i fatskurssamarbejde.
/ritzau/