En 27-årig Celtic-fan skal finde sig en ny hobby.
Den skotske storklub har nemlig besluttet, at udelukke ham fra at overvære alle Celtics hjemme- og udekampe. Og karantænen gælder for livstid.
Det sker efter at den 27-årige mand onsdag aften løb ind på banen under Champions League kampen mod AC Milan, hvor han angreb Milans brasilianske målmand Dida, der måtte bæres ud på en båre.
Celtic vandt kampen 2-1 og hændelsen ændrer formodentlig ikke på resultatet.
Sådan gik det ikke under EM-kvalifikationskampen mod Sverige tidligere i år, hvor Danmark på stedet blev dømt til at tabe 0-3, fordi en tilskuer løb ind på banen og slog en tysk dommer.