Celta Vigo og Michael Krohn-Dehli sikrede sig vigtige point i kampen om overlevelse i den bedste spanske liga med 1-0-sejren ude over Levante, der ligger midt i ligaen.
Den danske midtbanespiller var næstsidste mand på bolden, da han fandt holdkammeraten Augusto Fernandez, som efterfølgende scorede kampens eneste mål.
Celta Vigo ligger fortsat til nedrykning, men de tre point betyder, at holdet med 27 point nu ligger bare to point efter Granada på den anden side af nedrykningsstregen.
Der resterer fem spillerunder i den bedste spanske liga.
/ritzau/