Selvom Celine Dion ikke bor særlig langt fra havet, har hun alligevel fundet det nødvendigt med en kæmpe vandpark i baghaven.
Efter en veloverstået turne 'A New Day' har den canadiske sangerinde indkasseret 500 millioner kroner på sin konto.
Den nye vandpark, der har kostet 'sølle' 60 millioner kroner, har både kæmpe rutsjebane, to swimmingpools og en lille flod.
Eventuelle fremtidige renovationer i hus eller have vil den 42-årige sangerinde heller ikke have problemer med at betale. De næste tre år skal hun nemlig optræde 70 gange om året og vil igen modtage en fed check på 500 millioner kroner.
Grunden til canadieren har investeret i en kæmpe vandpark kan muligvis skyldes hendes 9-årige søn, der uden tvivl er begejstret for sin nye legeplads.