Den 41-årige tv-vært har i al ubemærkethed giftet sig med Thomas Honoré, som hun har dannet par med siden 2012 og været forlovet med siden 2017.
Hun afslører den søde hemmelighed på sin blog, hvor hun også fortæller, at det hemmelige bryllup stod for længe siden.
– Vi ville gerne holde vores bryllup helt privat og kun for os, og det er jo lykkes. Vi var meget enige om at vi begge deler så meget af vores hverdag, så lige dette, ville vi gerne værne om, bare os 2, i en tid. Det var vores ting. Vores lille kærlige-ægteskabs-hemmelighed. Og det er faktisk rigtig dejligt, varmt og sødt bånd mellem os, skriver hun på bloggen.
Helt intimt
Selvom brylluppet foregik i al hemmelighed med meget få mennesker, løfter Cecilie Hother en lille flig af, hvordan det gik for sig, da de gav hinanden deres ”ja”.
– Det var virkelig et intimt bryllup, i støvregn, i faklernes skær under den gamle eg i Dyrehaven, som vi begge elsker, skriver Cecilie Hother, der også viser et par billeder fra den store dag i indlægget.
Nyheden om det hemmelige bryllup kommer efter, parret har været igennem en frygtelig tid. På tragisk vis mistede de deres ufødte søn langt henne i graviditeten.
Familien har blandet andet bearbejdet tabet gennem terapi og sorggrupper.