Tv-kendissen Cecilie Frøkjær og kæresten Michael Robak deler fortsat ikke adresse.
Parret, som fandt sammen i 2013, har fra starten valgt ikke at føre deres respektive børn sammen under samme tag.
- Michael og jeg bor ikke sammen, fordi vi egentlig synes, at vi hver især har lavet sådan en fin familie med vores børn. Michael har en søn på 21 og en datter på 12, og vores behov er ikke at lave en ny storfamilie, siger Cecilie Frøkjær til Alt for damerne.
Det samme sagde Michael Robak allerede i 2014 til Alt for damerne, da forholdet var ganske friskt. Den gang så han en række fordele ved ikke, at dele samme adresse med Cecilie Frøkjær.
- Blandt andet fordi det der med at være sammenbragt familie bare er en kæmpestor mundfuld. Hvis man skal gøre det rigtigt, koster det ekstremt meget energi. Det kan man vælge, men jeg kender ikke ret mange, hvor det oprigtigt er lykkedes, og alle er gennemlykkelige i det.
Vi vil være sammen
I det dugfriske interview med ugebladet, siger Cecilie Frøkjær blandt andet, at der er en kæmpe frihed i at bo hver for sig. Hun føler sig frigjort fra fælles husholdning, rengøringsplaner eller indkøbslister. Alt det, som man bare godt kan være lidt træt af at samstemme med et andet menneske, forklarer hun.
- Vi glæder os enormt meget til at se hinanden altid, og vi ses på nogle meget rene præmisser, fordi vi virkelig gerne vil være sammen. Vi er ikke sammen, fordi vi er bundet af en hel masse praktik, siger Cecilie Frøkjær til Alt for damerne.
Mødtes for 26 år siden
Cecilie Frøkjær har sine børn med den tidligere radiovært Lars Daneskov. De blev efter syv års ægteskab skilt i 2008.
I dag er Cecilie Frøkjær selvstændig, mens Michael Robak er vært på "Go'morgen Danmark". Han afløste Morten Resen i januar.
De to har kendt hinanden siden de begge som 22-årige var i praktik på TV Midtvest i Holstebro.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.