Arsenals drømme om at snuppe det første mesterskab i 12 år har lidt et knæk. Holdets førstevalg i mål, Petr Cech, er blevet skadet, og han er ude i tre-fire uger.
Det fortæller Arsenal-manager Arsène Wenger på et pressemøde fredag forud for weekendens lokalderby mod Tottenham ifølge AFP.
Den tjekkiske målmand pådrog sig en muskelskade i det ene ben i nederlaget mod Swansea, og den skade holder ham nu ude i op til en måneds tid.
Cech døjede med lidt småproblemer forud for kampen mod Swansea, men han meldte sig klar.
- Vi skulle tage beslutningen før kampen, fordi han havde et lille problem, men han meldte sig 100 procent klar, siger Wenger.
- Så er du nødt til at stole på spilleren. Han er 33 år, og han kender sin krop. Hvis han siger, at han er klar, så kan han spille.
I kampen blev skadet dog forværret, og det koster nu en længere pause.
Med Petr Cech ude bliver det op til reservemålmand David Ospina fra Colombia at holde boldene ude af Arsenal-målet i de kommende kampe.
Der resterer ti runder af Premier League, og Arsenal er nummer tre med tre point op til Tottenham og yderligere tre point op til sensationsholdet Leicester på førstepladsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.