Der skal stadig kunne sættes kryds ved CD ved kommende folketingsvalg. Det mener et flertal i partiets hovedbestyrelse, som fredag besluttede at droppe alle planer om at melde sig kollektivt ind i Naser Khaders nye parti, Ny Alliance.
- Vi er blevet enige om, at CD skal fortsætte som selvstændigt parti, siger CD-formand Bjarne Møgelhøj til TV 2 News.
Han ser dog gerne, at der knyttes tættere bånd mellem de to borgerlige midterpartier CD og NY Alliance.
- Fremadrettet vil vi gerne finde ud af en eller anden form for samarbejde med Ny Alliance, siger han.