Mandagen blev pludselig rigtig god for Cathrine Laudrup-Dufour.
Den danske dressurrytter er nemlig rykket op på førstepladsen på Det Internationale Rideforbunds verdensrangliste.
Sammen med fruen, gravide Rasmine, er dagen da også fejret behørigt, som du selv kan følge det på dressurrytterens profil på Instagram.
DR-sporten har også talt med verdens bedste dressurrytter.
- Det føles så vildt. Jeg har sagt i så mange år, siden jeg var helt lille, at jeg gerne vil være nummer ét i verden. Og nu er det en realitet. Jeg er så glad og så stolt, siger Cathrine Laudrup-Dufour til mediet og fortsætter.
- Allerede inden klokken 12 har vi fået jordbærkage og det første glas champagne. Så vi har allerede haft en lille fejring af det med hjemmeteamet, og så tænker jeg, at vi skal ud og spise en god middag, lyder det fra den glade verdensetter.
Du kan se hele verdensranglisten lige her.