Selv om hun ikke er til stede, så er Caster Semenya alligevel i fokus, når der torsdag afholdes Diamond League-stævne i Stockholm.
Den sydafrikanske løbestjerne plejer at deltage, når der afholdes Diamond League, men onsdag meddelte Semenya, at hun igen vil forsøge at bekæmpe en regel, om at kvinder med et naturligt højt testosteronniveau - som Semenya - skal tage hormonnedsættende medicin for at kunne konkurrere på eliteplan.
- Jeg er en kvinde, og jeg er en atlet i verdensklasse.
- Det Internationale Atletikforbund (IAAF) kan ikke få mig medicineret eller stoppe mig fra at være, som jeg er, sagde sydafrikaneren onsdag.
Sagen vil især få fokus i den svenske hovedstad, fordi det er første gang, at der i Diamond League-regi bliver afholdt 800 meter-løb, som Caster Semenya er tredobbelt verdensmester i, siden Den Internationale Sportsdomstol (CAS) 1. maj gav IAAF medhold i de nye regler om medicinering.
Heller ikke Francine Niyonsaba og Margaret Wambui, som Caster Semenya vandt foran, da hun i 2016 tog OL-guld i 800 meter-løb, er med torsdag, da de også er ramt af IAAF's regel.
- Jeg har ikke engang lyst til at træne, fordi jeg ikke ved, hvad jeg træner til, sagde Margaret Wambui tidligere på måneden.
Det er CAS' medhold i, at IAAF har ret til at indføre reglen om tvangsmedicinering, som Caster Semenya onsdag ankede til en domstol i Schweiz, hvor CAS har hjemme.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.