Det er ikke alle skilte par, der er på lige god fod.
Men komikeren Casper Christensen og skuespillerinden Iben Hjejle virker til at komme godt ud af det med hinanden, selvom de netop har afsløret, at de skal skilles.
Det var nemlig en munter Casper Christensen, der mødte op til Zulu Awards torsdag aften, skriver Ekstra Bladet.
Adspurgt om han stadig taler med Iben, svarede Christensen til Ekstra Bladet:
"Ja, det gør jeg. Vi talte sammen så sent som for tre timer siden."
Iben Hjejle var på gæstelisten til Zulu Awards, men deltog alligevel ikke i showet.
"Vi vidste, at der komme et stort presseopbud, og vi var enige om, at hvis vi skulle komme her sammen, skulle vi lave noget sjov ud af det, og det havde jeg ikke tid til, fordi jeg skulle være vært. Så derfor droppede vi det," forklarer komikeren.
Casper Christensen kunne i øvrigt løfte sløret for, at der kommer en ny Klovn-film på et tidspunkt.
Kilde: EB