Komikeren og filmmanden med mere, Casper Christensen gør et nyt forsøg på at sælge sit prægtige landsted i nordsjællandske Tikøb.
LÆS OGSÅ: Casper Christensen afslører misbrug
Ejendommen er ifølge Boliga tilbage på markedet – denne gang med en ny ejendomsmægler og til en nedsat pris.
For knap et år siden blev ejendommen udbudt til en pris på 29 millioner kroner. Nu er prisen reduceret til 27,5 millioner, hvilket er et nedslag på 1,5 millioner kroner.
Ejendommen er opført i 1800 og rummer et boligareal på 375 kvadratmeter, mens grunden strækker sig over hele 48.636 kvadratmeter.
Ifølge tinglysningen købte Casper Christensen ejendommen i 2022 for 16 millioner kroner.
Hvis boligen sælges til den nuværende udbudspris, står han dermed til en potentiel gevinst på 11.500.000 kroner. Det er dog værd at bemærke, at dette beløb er før fradrag for eventuelle salgsomkostninger og forbedringsudgifter.
Landstedet var tidligere til salg hos kendismæglerne Lars og Farnaz Elbæk. Denne gang står ejendomsmægler Adam Schnack for salget.
Se Casper Christensens bolig her
Ejendommen strækker sig over 48.636 kvadratmeter. (Foto: Adam Schnack/PR)