Den hurtigtsnakkende stand-up komiker, tv-vært og skuespiller Casper Christensen kan snart kradse endnu en tittel ned på CV¿et. Når TV 2 i starten af det nye år åbner sin nye radiokanal, bliver det nemlig med Casper Christensen bag mikrofonen, som vært på et dagligt radioshow, oplyser TV 2.
Programdirektør Palle Strøm er fuld af forventning:
»Når det gælder radio, sker der noget særligt i matchet mellem Casper Christensen og radiomediet. Man får altid lyst til at høre, hvad Casper finder på, og vi forventer os meget af hans kommende programmer på TV 2 Radio,« siger programdirektøren til TV 2.
Casper Christensen bliver ved med at være vært på større underholdningsprogrammer på TV 2, som "Deal / No Deal", og så har han i øvrigt lavet en aftale med TV 2 om at skrive endnu en sæson af Klovn sammen med kollegaen Frank Hvam.
TV 2 og Casper Christensen åbner desuden et fælles selskab, Ompapa Entertainment A/S, der skal arbejde med talentpleje og talentudvikling. Det er Casper Christensen godt tilfreds med:
»TV 2 har gennem de sidste mange år fodret mig - og nu har jeg chancen for at give lidt tilbage. Da Per Mikael (TV 2 s administrerende direktør Per Mikael Jensen, red.) og Palle talte om, at vi skulle lave det her lille firma, syntes jeg, det lød spændende - og nu får jeg mulighed for at samle alle mine mange aktiviteter ét sted,« siger han til TV 2.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.