Den danske komiker Casper Christensen har netop rundet de 40, og skal man tro Ekstra Bladet søndag er han - om ikke fed - så i hvert fald ved at være færdig.
Til avisen siger flere kilder fra somedy-branchen, at Casper Christensen forlængst er blevet overhalet af først og fremmest Anders Matthesen - også kendt som Anden - og at hans tid som comedy-konge er endegyldigt forbi.
Ifølge avisen koster det således i dag langt mere at hyre Anden end Casper Christensen.
Og tilsyneladende er klimaet mellem de to komikere - de to vel nok største herhjemme i nyere tid - ikke det bedste. I hvert fald siger Casper Christensen til B.T.
- Med al respekt for Anders Matthesen har han været med i alt, hvad jeg har lavet. Men jeg har vist ikke været med i nogle af hans projekter, siger Casper Christensen, der i det hele taget mener, at loyalitet er en mangelvare i branchen.