Efter næsten 100 programmer har Casper Christensen besluttet sig for at lukke ned for sin podcast “Casper 3080 Tikøb”, hvor komikeren talte med andre kendte mennesker.
Det fortæller han på Instagram.
- Casper 3080 Tikøb er slut! Det har været fantastisk at få lov til at snakke med så mange utrolig spændende mennesker. Men bare rolig, det er også starten på noget nyt, som jeg meget snart vil dele mere omkring… Indtal da; Ciao!, lyder meldingen fra Casper Christensen.
- Det er blevet til næsten 100 programmer med fantastiske gæster, der virkelig gav meget af dem selv. Det har været enormt lærerigt, og jeg har fået indstillet min nysgerrighed på rigtig mange ting, siger han i videoen.
Casper Christensen fortæller dog i samme åndedrag, at eventyret på Podimo fortsætter, og at der er nyt og spændende på vej om et par måneder.
Sammen med Frank Hvam er Casper Christensen også snart aktuel med en en ny sæson af "Klovn" på TV2. Første sæson af "Klovn" havde premiere tilbage i 2005, og dermed kan serien fejre 20-års jubilæum i år